Spil 7-9-13

Kender du spillet 7-9-13? Hver spiller har 10 centicubes. Man slår med 3 terninger, og skal bruge det antal øjne terningerne viser, til at lave regnestykker, som giver enten 7, 9 eller 13. Kan man lave et regnestykke, som giver et af tallene, må man stjæle en centicube fra en modstander. Man må bruge alle regningsarter. Bruges alle terninger i et regnestykke, fx 3×2+1=7, må man stjæle to centicubes. Det er alle tiders måde at regne mange gange på kort tid, og så er det sjovt ovenikøbet.